Hvordan forbereder man sig til et langt kulturinterview?

Spørgsmålet, vi får oftest

Når vi hører fra læsere, handler det overraskende ofte om det samme: hvordan når man frem til en samtale, der føles åben og alligevel hænger sammen? Svaret er mindre dramatisk, end mange tror. Det gode interview bliver sjældent til i selve øjeblikket. Det bliver til i dagene før, ved et skrivebord, med en bunke læst materiale og en blok, hvor de fleste noter ender med at blive kasseret.

Jeg skriver her som medieskribent, og jeg har siddet på begge sider af bordet. Det, jeg har lært, er, at forberedelsen ikke handler om at have svaret på forhånd, men om at vide, hvad man er nysgerrig på. Det er en forskel, som gæsten kan mærke inden for de første minutter, og som afgør, om samtalen bliver en udveksling eller en afhøring.

Research: læs mere, end du kommer til at bruge

Research begynder med at læse det, gæsten selv har lavet. Har personen skrevet bøger, så læs dem. Har personen lavet udstillinger, film eller programmer, så se dem med nøje opmærksomhed. Jo mere du kender arbejdet, jo mindre tid går der med spørgsmål, som alle andre allerede har stillet. Gode samtaler lever af det, der endnu ikke er sagt højt.

Samtidig skal du skille fakta fra fortolkning. Noter årstal, titler og navne i et separat dokument, så du kan tjekke dem igen, inden teksten bliver sat. En dato, der er forkert, kan ødelægge tilliden til resten af artiklen, og den slags fejl opstår næsten altid i hastværk. Jeg bruger gerne en halv dag alene på at kontrollere de oplysninger, jeg tager for givet.

Det sidste led i researchen er at finde det, der ikke passer sammen. Hvor har gæsten skiftet mening, eller hvor siger to kilder noget forskelligt? Netop de steder åbner ofte for de mest interessante spørgsmål, så længe de stilles roligt.

• Læs eller se gæstens eget arbejde først
• Notér fakta separat fra egne tolkninger
• Marker steder, hvor kilder siger forskelligt

At bygge spørgsmål, der kan bære en samtale

Mange begynder med en lang liste. Jeg foretrækker få hovedspørgsmål, ordnet som en lille rejse: først det nære og konkrete, så det mere reflekterende, til sidst det, der peger fremad. Hvert hovedspørgsmål kan have et par opfølgninger i reserve, men de er til for at blive glemt, hvis samtalen finder sin egen vej.

Et godt spørgsmål er åbent uden at være tomt. I stedet for at spørge, hvordan det var at lave et bestemt værk, kan du spørge, hvad der gik galt de første uger, og hvad gæsten gjorde ved det. Det giver et konkret svar, og det viser, at du har sat dig ind i sagen. Undgå at lægge ordene i munden på den, der svarer.

Interviewere i vores redaktion, blandt dem Sofie Kragh, taler ofte om at skrive det første spørgsmål helt færdigt og lade resten være stikord. Åbningen sætter tonen, og her er det værd at være præcis.

Selve samtalen: lyt mere, end du taler

Når optageren kører, er din vigtigste opgave at lytte. Det lyder indlysende, men mange kigger ned på deres papir, mens gæsten svarer, og går dermed glip af det, der kunne have ledt til næste spørgsmål. Giv plads til pauser. Gæsten fylder ofte stilheden med det, der egentlig var vigtigst.

Sørg for de praktiske ting i god tid: en rolig stue eller et lokale uden baggrundsstøj, en optager med reservebatteri og en simpel aftale om, hvor lang tid samtalen må tage. Fortæl indledningsvis, hvad samtalen skal bruges til, og hvordan gæsten kan læse sine egne citater igennem, hvis I har aftalt det.

Hvis samtalen glider væk fra planen, så følg den et stykke. Du kan altid vende tilbage til dit manuskript, men du kan ikke genskabe et øjeblik af oprigtighed. Det er prisen for en samtale, der virker.

• Giv plads til pauser og lad gæsten afslutte
• Aftal tid og brug af materialet fra start
• Følg en uventet sidevej, men husk din tråd

Fra lydfil til færdig tekst

Efter samtalen begynder det stille arbejde. Først kommer afskriften, ord for ord, hvor tøven og afbrydelser står som de faldt. Derefter læser du den igennem uden at redigere og markerer de steder, hvor noget faktisk blev sagt, som ikke var sagt før. Det er dem, teksten skal bygge på.

Redigeringen handler om at fjerne gentagelser og omveje uden at ændre meningen. Et citat må gerne glattes, så det læses naturligt, men aldrig så indholdet forskydes. Er du i tvivl, så vend tilbage til lydfilen og lyt til tonen, for den kan afgøre, om en sætning var ment alvorligt eller med et smil.

Til sidst følger de aftalte kontroller: navne, titler, tal og de citater, gæsten skal se. Først da er teksten klar. Det tager tid, men det er den tid, der gør, at en læser kan stole på det, der står på siden.

Det, du ikke behøver at frygte

Mange tror, at et godt interview kræver en usædvanlig personlighed. Det gør det ikke. Det kræver omhyggelighed, tålmodighed og en ægte interesse for den, du taler med. Det kan læres, og det bliver bedre for hver samtale, du gennemfører og efterfølgende lytter igennem med kritiske ører.

Du må gerne være nervøs inden første spørgsmål. Det betyder bare, at du tager opgaven alvorligt. Hold fast i dit forberedte åbningsspørgsmål, tag et dybt åndedrag, og husk, at gæsten som regel også ønsker, at samtalen lykkes.

Og hvis noget går skævt, så er det normalt kun et sted i teksten. Den ærlige redigering kan ofte rette op på det, uden at nogen mærker det.

Svaret på spørgsmålet er altså ikke en trylleformular, men en rækkefølge: læs grundigt, byg få gode spørgsmål, lyt under samtalen og redigér med respekt for det sagte. Prøv at tage ét af trinene med dig i næste samtale, du fører, og se, hvad der ændrer sig. Det er ofte nok til at mærke forskellen.